1.Juli (Speyside)
Står op i gråvejr efter at have frosset hele natten...Vores begejstring over at komme til at rum med air condition betød, at vi havde givet lidt for meget gas på køleknappen før vi gik i seng.
Beslutter os for at tage til en nærliggende by – Charlottesville – som ifølge vores guide-bog skulle være rigtigt malerisk og desuden have en flot strand – Pirate Bay. Vi vil tage den lokale bus, som ikke har nogen køreplan. Efter at have ventet i 2½ time ender vi med at betale en lokal mand en pris der havde gjort selv en dansk taxachauffør stolt, for at køre os de 1,5 km til Charlottesville. Det viser sig senere, at vi har betalt 14 gange så meget som hvis vi havde fundet en alm. lokal ”Maxi-Taxi”...
I Charlottesville bliver vi nærmest overfaldet af en handikappet, men glad galning (”Andy”) der konstant vil holde os i hånden mens han prøver at sælge os en stor pose små mangoer, han har samlet op fra jorden få meter fra, hvor vi står. Han er så påtrængende og insisterende at vi ender med at måtte købe noget af ham for at ryste ham af. Da vi er sluppet af med TV-Glad-fyren, kommer næste prøvelse: en ufatteligt umusikalsk og meget insisterende høj mand med en ustemt børneguitar. Vi ender med at stikke ham en seddel for at slippe for at købe hans yderst hjemmelavede CD (med lokale titler som ”German girl” og ”Dildo”). Vi får sågar en lille prøve på, hvad der venter os, hvis vi køber CD'en. Guitarens gribebræt er helt slidt ned under grebet af de 2 akkorder, han kan spille.
Sådan var folk altså slet ikke i Castara...
Vi skynder os igennem resten af byen, og prøver at undgå øjenkontakt for ikke at tiltrække flere griske galninge og gademusikanter. Mens vi går af den lille sti mod ”Pirate Bay”, kigger vi os konstant tilbage, for at se om vi har samlet flere skæbner op. Heldigvis får vi turen og stranden – som er helt paradisisk – for os selv. Vandet er meget klart, sandet er fint og der er ingen kæmperokker. Efter vi har badet og konsumeret Andys gærede mango, beslutter vi os for at tage tilbage til Speyside igen, da vejret er lidt ustabilt og der er mange myg.
Vi finder et "super"marked som næsten har rigtigt brød, og går hen mod torvet hvor bussen har holdeplads. Bussen er dog lige gået, og ingen ved helt, hvornår den kører igen, endsige hvor langt der ca. er imellem afgangene. Vi sætter os op på lille restaurant for at få lidt fred og en kold øl. Efter mødet med Andy er det også rart at finde et sted med håndvask og sæbe på toiletterne. Vi går ned på torvet og ender med at finde en officiel taxa tilbage til Speyside, som heldigvis kun koster en brøkdel af udturen. Om aftenen spiser vi lidt ”mystisk aftensmad” (brød med peanutbutter, papaya og vandmelon), før vi hygger os med Monsters Inc. (disney-film) i sengen og leder efter Galapagos-ture på internettet. Savner Sharons restaurant på stranden under stjernehimlen i Castara...
2.Juli (Speyside)
Vejret er blevet godt igen, og vi har lavet en aftale med en lokal mand, der vil sejle os ud til ”Little Tobago” på fugletur, samt en snorkeltur i koralrevet ud for Goat Island. Under sejlturen er bølgerne ca. ligeså store som båden, så vi er lidt bekymrede. Kaptajnen ser dog ikke ud til at være specielt mærket af situationen, så det tager vi som et godt tegn. Ud over dramatikken er sejlturen utroligt flot, både udsigten mod land og ud mod revene på havet er fascinerende.
Little Tobago er et reservat som indeholder en kombination af lav jungle og fuglefjeld. Selvom kaptajnen er lidt svær at forstå, forsøger han ihærdigt at fortælle os om alt hvad vi ser, hvilket altid er rart. Da vi meget overraskende, naturreservatets status taget i betragtning, ser nogle almindelig høns og en hane, fortæller kaptajnen da også lige, hvem der er hun og han blandt dém. Dejligt nok at få at vide :o)
Efter lidt vandring kommer vi over på fuglefjeldssiden, der næsten er helt norsk, bortset fra det tropiske og frodige islæt. Brændingen er helt vildt, og der er bl.a. brunhovede suler (!) og andre fuglearter. Vi nyder udsigten og tager billeder før vi vandrer tilbage til båden, og sejler mod Goat Island.
På vej mod Goat Island sejler vi meget tæt på nogle vilde brændinger og kaptajnen (”Jordan”) sætter flere gange hastigheden så meget ned, så Morten bliver alvorligt bange for, at det er her vi skal snorkle. Heldigvis sejler vi videre og ender i en stille bugt, hvor vandet er klart, og vi gennem bådens glasbund ser alverdens farvede fisk, koraller og sågar en haj (heldigvis lille). Vi får snorkeludstyr på, og hopper over rælingen, for at snorkle en halv times tid. Det er virkelig flot, og vi ærgrer os over, at vi ikke har et undervandskamera. Vandet er vist endda ikke så klart som det plejer, pga. en flod i Venezuela (Orinoco) der skylder grumset vand ud i regntiden. Tager ind og laver ”mystisk frokost” (brød med peanutbutter, papaya, ananas og selv-fundet mango). Da vi sidder på altanen og spiser, fantaserer vi om at prøve hotellets restaurant i aften, da vi er trætte af mystiske måltider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar