Arequipa, del 1

d.23. Juli (Lima til Arequipa, Peru)

Vi har købt busbillet med afgang mod Arequipa kl. 18.30, så vi har en hel dag i Lima. Formiddagen bruger vi på at uploade blog og Skype mens vi stadig har internet. Over middag bliver vi hentet af taxachaufføren vi mødte i går, som vil tage os rundt på noget sightseen i Lima. Fyren kører os først hen til nogle præ-inca ruiner i San Isidro-kvarteret, som man kan gå rundt på. Der er tale om en slags pyramide, som har været brugt til gravplads for et folk der levede omkring 1500 f.kr. Fra toppen af pyramiden er der fin udsigt til Limas skyskrabere. Vi får vækket chaufføren da vi kommer tilbage til bilen, og han kører os til nogle andre ruiner, som er en del større. Her følger vi et spansk-guidet turisthold rundt på en mark med nogle – for det meste rekonstruerede – lerklodser der udgør en slags tempel. Desværre er det meste gået til grunde pga. alm. byudvidelse uden hensynstagen til de arkæologiske fund. Efter en times tid begynder guiden at vise os hamstere og majsplanter i en lille køkkenhave, så vi får sneget os væk og vækker taxachaufføren igen. Egentlig er vi lidt skuffede over at have betalt taxachaufføren to timers kørsel, når han blot har sat os af ved de mest åbenlyse turistattraktioner imens han har sovet. Resten af dagen bruger vi i Mirafloreskvarteret, før vi om aftenen tager bussen mod Arequipa.
I bussen opdager vi til vores frygt, at vi er blevet placeret lige foran et spædbarn, og vi gruer for, hvor langt der er til Arequipa. Spædbarnet viser sig dog at være den mindste trussel imod vores søvn.
Af sikkerhedsmæssige årsager har busselskabet installeret en sirene der hyler i passagerkabinen hver gang chaufføren kører mere end 90 km/t. Idéen er, at de utilfredse og ubehagelige kunder (os!) vil få chaufføren til at sænke farten. Desværre viser det sig, at chaufføren (som gerne vil være hurtigt fremme) og stewardessen er bedøvende ligeglade med passagererne. Desuden er resten af passagererne så lokale, at de er blevet immune over for lydforurening. Det bliver en meget lang nat i ”Guantanamo-bussen”, hvor sirenen næsten hylder konstant.

d. 24. juli (Arequipa)

Meget trætte bliver vi sat af bussen i Arequipa busterminal. Vi vil finde en taxa der kan køre os til ”Posada Castillo” - et hotel der er blevet godt anmeldt på Tripadvisor. Taxachaufføren vi får fat i, lyder meget selvsikker og ved lige hvor det er, da vi giver ham adressen. Efter en længere tur rundt i byen forklarer han os meget pædagogisk, at adressen slet ikke findes, så vi bliver sat af ved ”Misti house” - et andet hostal der er godt anmeldt på Tripadvisor. Vi går op gennem en mørk opgang og kommer til en lille afsats, hvor ejeren af Misti House ligger henslængt med to næsten afklædte lyse piger på en briks. Ejeren får gjort sig færdig og viser os op til vores værelse. Morten er træt og ligger lidt på den sved-skjoldede seng, men opgiver at sove... værelset er ikke kun lydt, gulvet og væggene ryster når naboen bevæger sig. Væggene er også lavet af pap-maché, viser det sig. Imens går Keyla ud for at se stedet, og finde den terrasse som ejeren har talt om. På terrassen finder Keyla ud af, hvorfor stedet hedder ”Misty house”. En gruppe meget skæve, og meget kærlige backpackere inviterer Keyla til at joine dem, idet stranden er på vej (?!! ?) og den danske delfin-fælde næsten er færdig. Yes sire. Keyla mumler at hun lige skal hente noget først, og får bakket ned fra terrassen igen. På vej tilbage møder Keyla flere af de logerende backpackere og får kastet et blik ind i et par af sovesalene, hvor backpackere, der aldrig kom længere, roder rundt i affald og snavset tøj. Tilbage på værelset tager vi en hastig beslutning: vi stikker af! Tingene bliver støvet ned i rygsækkene, nøglen smidt i entréen, og vi lister os ned på gaden, hvor vi hurtigt forlader gerningsstedet for at finde en internetcafe, hvorfra vi kan printe et kort ud, der viser hvor det forjættede Posada Castillo er placeret.
Bevæbnet med kortet finder vi en taxa, som efter at have gransket kortet et godt stykke tid, kører os de 2 km hen til Posada Castillo. Stedet er en ren oase med en skyggefuld have, kaniner til Keyla og et stille værelse til Morten. Desuden er det backpacker-fri zone.
Om aftenen går vi til en ”argentinsk grill-restaurant” ved floden, som ejeren af hotellet har anbefalet os. Det er et rigtigt hyggeligt sted, og vi får vores egen mini-grill op på bordet med alverdens slags kendt og ukendt kød. Vi bliver muntre af vinen (som er en lokal type), og køber mere vin med hjem til værelset, nu skal der være fest! Keyla falder i søvn imens Morten drikker vin og finder nye dimensioner i Bamse og Kylling- musikken på computeren.

d. 25. juli (Arequipa)

Vi bliver vækket tidligt af undulater og en rengøringsdame i værelset over os. Efter vi har ligget lidt samt taget et bad, går vi ned til morgenmaden, der ser ret skuffende ud, faktisk er der nærmest kun brød og smør. Stedet taget i betragtning, er det da lidt underligt, men ok man kan jo ikke vinde hver gang. Da vi næsten er færdige med at spise brød og smør kommer værtinden og dækker resten af den store morgenbuffet op, som er lidt sen, fordi det er søndag...
Vi beslutter os for at gå ind til centrum for at få vasket tøj, se byen, og undersøge hvad vi kan lave. På nettet har vi læst, at der i relativ nærhed skulle findes verdens største canyon som man bl.a. kan vandre i. Da vi har gået de 25 minutter ind til byen, opdager vi, at vi har glemt vasketøjet.
Arequipa er Perus 2. største by, og ligger i ca. 2500 meters højde i en ørken. I horisonten kan man se en vulkan, samt forskellige ”grusbjerge” der giver associationer til landskabet på Mars. Selve byen er en gammel koloni-by, så bygningsstilen minder meget om det vi har set før. Det samme gør trafikkulturen.
Efter at have gået lidt rundt og betragtet byen, finder vi en boghandel der sælger vandrekort over Colca Canyon-området. Opildnet af kortene og de beskrivelser vi har fundet på internettet, beslutter vi os for at lave et såkaldt ”independent trip” (dvs: gå en turen selv uden guide). Vi køber busbilletter til Cobanaconde (hvorfra vandrerundturen starter) og får afleveret vasketøjet. Om aftenen spiser vi på en lidt trist grill-restaurant, og går tidligt i seng.